Af en vidt berejst rejsejournalist fra Romaenien, hvade vi faaet fortalt, at byen havde en meget low-key stemning og var fyldt med hippier - som han saa det, lige noget for os! "Hvor meget anderledes end resten af byerne i nord kan den by dog vaere?" Taenkte vi. Straks da vi steg ud af minibussen bemaerkede vi den betydlige maengde af dreadlocks der slentrede rundt i en af Pais faa gader. Og byen var derudover ogsaa meget anderledes end Chaing Mai og de andre byer vi hidtil havde vaeret i! Hyggelig og lige det vi havde brug for.
De primaere attraktioner i Pai kunne bedst naaes med motorcykel eller scooter, men som de alternative og optimistiske turister vi er, taenkte vi: naah, ingen grund til at spilde gode penge paa den slags.Saa med vores veltraenede trekkerben drog vi ud paa et hjemmelavet landevejstrek til den naertliggende kinesiske landsby. Vi fandt hurtigt ud af, at praktisktalt ingen begiver sig ud paa gaaben i Pai og omegen. Fra naesten samtlige forbipasserende fik vi undrende blikke, medlidende smil og heppende dyt. Vi blev saagar tilbudt lift - som vi adskillige gang maatte takke nej til, da de ikke forstod, at vi ikke med det samme sagde, JA! Vi blev selv en kende fortvivlet, da vi moedte en med-turist der havde givet op paa halvvejen - PAA CYKEL. Undervejs indlagde vi hvil i lokale templer, hvor vi faldt i snak med en munk som interesseret spurgte indtil, hvordan vi var kommet til templet. Selvfoelgelig antog han, at svaret var motorcykel, da han ikke troede vi forstod ham, tyede han hurtigt til fagter. Vi holdt fast i vores svar, hvorefter han forsoegte sig med det internationaletegn for cykel (knyttede naever i cikulerende bevaegelser), som vi igen blankt maatte afvise. At cykle til templet var i sig selv underligt nok, saa lang tid og mange fagter senere fik vi forklaret, at vi var paa foedder. Vi forlod undrende templet, da vi var af den overbevisning, at munke ikke maatte henvende sig til piger. Vi fuldendte vores tur paa trods af lidt oemmme foedder.
Dagen efter overgav vi os og lejede to cykler, da vi ike ville vaere lige saa dovne som amerikanerene i Pai (der lejede motorcykler). Med et kort, "not to be measured", i haanden begav vi os ud paa det, der skulle blive en dagsrejse. Da kortet viste sig at have sine mangler blev vi efter foerste tempel ledt godt og grundigt paa afveje, hvilket resulterede i dette
Igen var det et stoerre projekt som vi havde givet os i kast med, sevaerdighederne blev fundet dog i en noget alternativ rute i forhold til kortet. Pai var en mega dejlig by og klart anbefalelsesvaerdig!
Baade i Chiang Mai og Pai havde vi lidt tid tilovers til at faa lagt en rejseplan i grove traek. Nu maa vi se om den kan foeres ud i livet, eller om vi ender helt andre steder...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar