Fili i billeder

Det er efterhaanden blevet efterspurgt et par gange, at vi begynder at have flere billeder her paa bloggen. Saa det har vi nu taget til os. Her er en mindre billede storm fra Filippinerne, og lidt forklaringer.

Udsigten fra vores foerste hotel - et typisk kvarter i Manila, en god blaning af alt.

Solnedgang fra faergen paa vej til Caticlan

Tricykel - vores bedste ven!

Livet som backpacker er ikke saa skidt - slet ikke naar man kan faa et bad

Vores nye aaaa saa behjaelplige cykelvenner

Bihon - en lille filippinsk perle

Baade paa Bantayan Island

Hvor vi oplevede en lille bid Danmark paa vores dansk ejede resort - smaa hytter 10 m fra havet

Der skrives dagbog i Mall of Asia

Paa trek i Batad

Udsigten fra vores hostel var helt fantaktisk! 

Banaue

Risterasser

Igen

Batad er en lille by bygget paa bjergsiden, derfor tages tagene i brug til reklame - ret smart naar man skal finde vej

Risterasser

Igen

Det var alt for denne gang, vi vil forsoege at faa flere billeder ind paa bloggen naar tiden tillader det :-)

Sticky rice & happy water

Efter et vellykked, men hoejst udfordrende trek ved Banaue i  Filippinerne drog vi mod Umphang (Thailand) og vores 6 (3) dages trekking tur. Eftersom vi var de eneste der havde booket sig paa turen den paagaeldende dag, endte vi med at skulle tilbringe dagene med vores guide Kurt og en glad og flittig madmand. Ifoelge tidligere gaester var turen af betydligsvaerhedsgrad. Saa da vi sad ved den venlige gamle mr. Lar den foerste morgen, var vi noget spaendte paa, hvad vi havde rodet os ud i. Heldigvis startede den foerste dag let ud, "rafting" 2 timer. Under turen, hvor vi ikke fik lov til at roere en finger, sad vi mageligt og noed den smukke natur mens vi kunne se frem til en 12 km lang trekking tur. Da vi kom i land blev vi dog informeret om, at adskellige skovbraende haergede omraadet, saa det sikreste ville vaere at aflyse treket og tage en truck til lejeren, hvor vi skulle overnatte. Om eftermiddagen tog vi en kortere tur til et vandfald. Paa stierne der alle var vel etableret moedte vi vand og bade glade thaier fra Bangkok, der i fuld bademondering noed svoemme faciliteterne. Da vi kom tilbage til lejeren havde vi rigelig med tid til at spille "koi hund" (roevhul) med guiden, som talte mere dansk end engelsk. Da planerne for tiden i Thailand var meget faa og vi havde god tid, gav vi os i kast med at laese om landet. Vi faldt over et kort stykke om Umphang, hvori deres trang til den hjemmebraendte whisky var beskrevet. Vi saa os omkring, og da de vildeste udskejelser var en flok unge fra Bangkok, der sad og jammede og skraalede i kor taenkte vi "not gonna happen".
BANG - 5 minutter senere, klar til endnu et spil "koi hund", og vi blev budt det foerste (af mange) glas hjemebraendte whisky. Utroligt hvor meget whisky en lille thai krop kan indeholde. Med guide ved haanden joinede vi faellessangen, fik sticky rice og baal stegt gris med en flok meget hoeflige unge universitets studerende. Her blev der sunget "En elefant kom marcherende", "Lille Peter Edderkop" og thailandske balader. Aften sluttede af med en mindre fotosession herefter faldt vi i soevn til blitz blink og lommelygternes flakken.

Den efterfoelgene dags estimerede 3 timers trek blev en kort fornoejelse, da vores lange danskerben var en fordel. Dog var vi ikke skuffet, da vi mere eller mindre frivilligt fik lov til at holde en abe og en baby. Aftenen og natten skulle bruges hos en lokal familie i en lille landsby med 300 indbyggere. Her overvaerede vi det lokale fodbold opgoer paa foerste parket sammen med landsbyens resterende beboere - kvinder, hunde og boern. Som ved alle andre gode fodboldkampe blev der drukket godt med oel i kampens hede. Dog roerte ingen af tilskuerene oellet. Foer kampstart matte vi stille op til fotografering med anfoeren for byens team - saa finere bliver det ikke. Aftenen blev igen brugt paa "koi hund" under opsyn af en mand med medbragt "happy water" (whisky). Der blev ikke drukket for lidt og alle vores listige traek blev studeret af adskillige interesserede blikke. Da der blev helt moerkt i byen efter solen var gaaet ned, holdt alle 8 familiemedlemmere og hvad der foeltes som resten af byen sig inden doere om baalet i koekkenet, saa pladsen var trang, men som betalende gaest, og sidst ankommen skulle man da have en god og central plads i det lille rum.

Da vi naeste morgen skulle op paa vores dansker hurtige elefant (en elefant i galop!) fik vi os en vaeldig overraskelse, da vi blev introdukeret for vores elefantfoere. Manden med "happy water", der aftenen forinden havde vaeret den der gav den mest gas med sin hjemmebraendte whisky. Senere paa dagen afsluttede vi turen i god behold, og vi er nu i Chiang Mai, hvor vi igen selv er herre over vores tid, og det er noget vi nyder.

Vi haaber I alle har det godt, vi nyder fiske spa, gode kager og uendelige markeder. I morgen staar den paa thai madlavning - underligt da vi ikke har roert i koedgryderne i over en maaned (med mindre man taeller roeren i en kop med instant oatmeal - den bedste opfindelse laenge.)

Farveller!

Goodbye maam!

Efter vores 3 uger i Filippinerne er der sket ufatteligt meget. Vi har formaaet at betale lige saa meget for en pose rosiner som vi betalte for en overnatning, vi har spist gris kogt i eget blod, vi har undret os meget over om filippinerne skal tiltales "maam" (endnu uopklaret), vi har forklaret gadesaelgere at Danmark ikke ligger5 i Afrika (Saelger: "Where are you from?", os: "Denmark", saelger: Ohh Denmark...Denmark in Africa!, os: "No,   Denmark in Europe.", saelger: "Ahh Denmark"), spist morgenmad for en halvanden krone, vi har boet 10 meter fra stranden og er faldet i soevn til boelgernes brusen blandet med karaoke, vi har observeret Japanske turister i deres haarde kamp for at undgaa solens straaler, vi har vaeret steder, hvor tuister var i klart overtal for naeste dag at befinde os steder, hvor turister er et meget sjaeldent syn, vi har set alt fra billedroers-tv til senge blive transporteret paa motorcykler, vi har vaeret i millionbyer og smaa landsbyer, hvor lokalbefolkningen boede i smaa paelehytter, vi har betalt prisen (meget oemme ben) for at se fantastisk flotte risterasser, der blev bygget for 2000 aar siden, vi har koert i bus i 9 timer i indendoers regnvejr og moedt en masse dejlige mennesker.

Men vores rejse har ogsaa vaeret lang, og vi er naaet vidt omkring. For den interesseret vil vi her forklarer lidt om vires rute rundt i Filippinerne. Vi lagde ud i Filippinernes hovedstad Manila, der er en uoverskuelig og stressende by. For at faa noget mere ro, sol og strand tog vi til Puerto Galera. Dette var mest af alt et flop, da vi endte op i Sabang, som er kendt for forurenede strande og gogo-piger. Saa med vejledning fra vores amerikanske/filippinske naboer gik turen mod Boracay, hvoir vi tilbragte nogle dage. Med oensket om sol og strand indfriet tog vi til Bacolod - en stor hektisk by med dobbelt saa mange indbyggere som Aarhus. Herefter var planen at drage mod Bantayan Island, dette kiksede dog lidt, og foerte til en overnatning i byen Sagay paa oen Negros. Derefter tog vi til Bantayan Island, hvor vi nogle dage boede paa stranden. Derefter gik turen til Cebu, hvor vi var noget tid foer vi tog et fly til Manila. Her tilbragte vi nogle dage i vores andet hjem Mall of Asia (det foerste alle Filippinere naevner naar vi spoerger, hvad vi skal se i Manila). Fra helveds forgaard fandt vi en bus nord paa til Banaue. Her fandt vi 6 rejsekammerater og sammen saa vi en masse risterasser og smuk natur. Efter nogel dage i Banaue og Batad tog vi bussen tilbage tilbage til Manila, hvor vi ihaerdigt forsoegte at vaere kulturelle ved at se Manilas gamle bydel. Efter 30 minutter var det rigligt kultur for den dag, og vi vendte tilbage til den moderne verden.

I dag er det vores sidste dag i Filippinerne og om nogle timer tager vi videre til Thailand, hvor en masse nye oplevelser venter.

Solbriller eller ej?

Som tidligere naevnt er filippinerne et vaeldigt venligt folkefaerd. Det gik dog hurtigt op for os at der findes to former for venlighed i Filippinerne. Den foerste og mest udbredte form for venlighed er oekonomisk relateret. Vores afsloerende ydre faar filippinerne til at se dollartegn, hvilket har resulteret i at hvor end vi kommer hen i landet, staar der altid nogen klar til at hjaelpe os paa vores vej. Sjovt nok ved de altid, hvad der vil vaere den bedste loesning paa vores problemer. Med vores efterhaanden mange erfaringer med det filippinske folk, har vi fundet ud af, hvordan man spotter en fupmager paa lang afstand. Det vigtigste tegn er at solbrillerme forbliver solidt plantet paa naesen - ogsaa selvom det er aften eller overskyet. Vi er efterhaanden blevet eksperter i at undgaa de ellers meget professionelle turisthajer.
Den anden form for venlighed vi har moedt her er meget typisk for Filippinerne. Ligegyldigt hvor vi tager hen bliver vi altid moedt af smil og venlige hilsner. Om det er sidemakkeren i bussen, fodgaengeren i vejkanten naar vi suser forbi paa en tricykel eller en af de mange ansatte paa de lokale resturenter, har de altid et smil tilovers for os. Naar vi er faldet i snak med nogle filippinere, spoerger de altid indtil hvorvidt vi synes, at filippinerne er et venligt og imoedekommende folkefaerd? Vores svar er selvfoelgelig ja!
Forleden dag stoede vi paa en foersteklasses fupmager - solbrillerne var som limet til naeseryggen. Det kraevede mere end normalt at slippe af med ham, selvom vi proevede ihaerdigt. Derfor soegte vi ly i et meget autentisk bageri (et telt i vejkanten). Da de lokale elegant forduftede og efterlod de faa stolepladser til os, faldt vi i snak med de tre ansatte, der alle var paa vores alder. De havde en masse spm. til os omkring Danmark (passer det nu ogsaa at I gaar i lange balkjoler til hverdag? Og deltager I ofte i skoenhedskonkurencer?) Vi fik svar paa alle de forskellige ting vi undrede os over omkring Filippinerne og blev sat ind i de korekte filippinske priser - det er ikke noedvendigt at betale mere ende 17,5 pesos (< 3 kr.) for 2 stykker kage der smagt godt! Saa med lidt insider viden kan vi nu styre prisforhandlingerne med haard haand. 

Et andet godt eksempel paa filippinsk venlighed, var vores moede med en lokal politimand, der var offduty. Vi var netop steget af en baad, da han kommer loebende efter os hen af kajen. Inden for 5 min var han sat ind i vores situation, og vi ind i hans livshistorie. Vi havde faaet anvist den lokale politigaard, og faaet beretninger om den venlige lokale befolkning. Derefter fik han os sikkert guidet hen til vores transportmiddel, hvor han smilende og vinkende ventede til vi kom godt afsted.

Paa trods af at vi befinder os paa den anden side af jorden, er vi i gode haender og ved godt mod!

Vi er nu i Cebu og tager mod Manila d. 9., hvorefter vi tager nord paa for at se de meget kendte ristaresser. Og til alle de bekymrede der hjemme, vi har ikke maerket noget til jordskaelvet, selvom vi har vaeret lige der hvor det skete. Hvor heldig har man lov til at vaere?

Vi vil se om vi kan faa nogle billede paa bloggen snart.

Hyg jer indtil da!