fredag den 27. januar 2012

Hvor mange Filippinere skal der til for at saelge et USB-stik?

...Svaret er kompliceret! Naar man gaar ind i en elektronikbutik med mindst 50 ansatte, og spoerger efter USB-stikkene saetter man straks en kaedereaktion i gang. Det kan godt vaere at den enkelte medarbejder ikke har meget at lave, men dette betyder ikke, at man har styr paa varesortimentet og dets placering. Defor er det noedvendigt at spoerge sine kollegaer til raads. Alle kendte retningen til de sagnomspundneUSB-stik, og var klar til at hjaelpe, saa vi fik hurtigt et stort foelge gennem hele butikken. Dette skyldes en kombination af mangel paa engelsk kundskaber og mod til at bruge dem, overfor to "blonde" nordeuropaeiske piger. Saa i denne krisesituation maa man som Filippiner hellere staa sammen. Da vi ankom til destinationen blev vi overladt til en meget venlig USB-ansvarlig, der fuldstaendig holdt sin ekspertviden for sig selv. Da vi endelig havde besluttet os for hvilket USB-stik vi ville have, styrtede USB-manden over til sine 5 overansvarlige for at finde noeglen til USB-montren. Nu skulle man tro at de haardeste strabadser ovre... Men nej! USB-manden maatte baere USB-stikkene over til kassedamen, hvor vi fik lov til at betale. Inden vi fik set os om var de nyeligt indkoebte UBS-stik vaek, og vi stod forvirret tilbage. Vi kiggede forbi de 7 andre kassedamer, der havde blikket rettet mod os, da vi for enden af disken fik oeje paa den smilende USB-mand, der stod og vinkede ivrigt. Han havde i mellem tiden baaret USB-stikkene over til posemanden, hvis opgave bestod i at holde posen. Samtidigt bestod posemandens ansvarsomraade ogsaa i at videregive kvitteringen til en anden kassedame, der skulle stemple og underskrive kvitteringen. To lykkelige men noget forvirrede indehavere af to nye USB-stik kunne nu forlade det der svare til en gennemsnits Fona butik, med tre venlige "goodbye maam".

Man kunne fristes til at tro at dette var en, engangforestilling, det har vores dage i Manila modbevidst. Dage der har vaeret praeget af ekstrem venlighed, men set ved vestlige oejne kunne der paa MANGE maader godt effektiviseres en del.

Forresten er vi kommet godt til Manila, som dog ikke er den mest inspirende by. Saa nu gaar turen videre til Puerto Galera, saa for vi at se, hvad der kommer til at ske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar